John Bæk
Goodiepal & Sweethearts
 

Goodiepal: Narc Beacon (2002)

Her medvirker jeg med samplet mandolin, guitar og fløjte - mest tydeligt på 04 (Icon Dub), 06 (Mainpal Inv._Chupa Chups) og 10 (Mainpal Inv._Nokia).

Kristian Vester, som er lig med Goodiepal, bookede sig ind i mit hjemmestudie i starten af 90'erne. Han var da ca. 16 år og havde hørt min Another Mountain... Vi indspillede forskellige ting sammen - under kyndig ledelse af Kristian. Han hentede fx Klaus Thrane ind, som indspillede congas og rytmeæg. Og jeg blev sat til at spille noget groove-mandolin og lidt guitar - og improvisere på mandolin og fløjte. Jeg synes altså ikke, at det lød særlig overbevisende, men Kristian brugte senere indspilningerne i ovenstående projekt, som i den grad fik mig til at spærre ørerne op.


Sweethearts: Knald på (2002)

På skæring 9 (Ta' ta' til Thailand) spiller jeg noget grooveagtig (eller stemningsskabende) mandolin. Og man kan godt høre den hvis lytter enormt godt efter.

Jeg var tilfældigvis delvist bosat i København, da Kim Kidholm - min gamle spillemakker fra 80'erne - ringede, fordi Sweethearts skulle bruge noget fløjte eller lign. til at skabe lidt etnisk stemning. Jeg mødte op i deres hjemmestudie og indspillede noget fløjte og mandolin som blev klippet og klistret. De brugte kun mandolinen - og man skal lytte godt efter for at høre den. Men det var en hyggelig aften!

 
John Bæk - Falstersgade 7, 1. tv. - 8000 Århus C - Tlf. 4028 3490 - Email: johnbaek@stofanet.dk